Mads Andersen fra Rejsby og naboen hyggede sig ofte med en pibe tobak \u2013 is\u00e6r om vinteren. De hyggede sig i stilhed, for de sad en hel eftermiddag og skubbede tobaksd\u00e5sen frem og tilbage til hinanden, men sagde ikke et ord.<\/p>\n\n\n\n
Men da det begyndte at m\u00f8rkne, rejste Mads sig og sagde: \u201cN\u00e5 ska\u00b4do ha\u00b4takk for en hygle \u00e6ttem\u00e6e.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Om vinteren gik Mads ofte ind i stalden p\u00e5 nabog\u00e5rdene. Han gik frem og tilbage blandt dyrene, men han sagde ingenting og han forsvandt lige s\u00e5 pludselig, som han var dukket op.<\/p>\n\n\n\n
Mads var f\u00f8dt omkring \u00e5rhundredeskiftet og boede fra 1928 til 1966 i Rejsby-Ballum i det lille str\u00e5t\u00e6kte hus, der oprindeligt var et f\u00e6stehus under Schackenborg gods. Det lille fine hus kaldes stadig \u201cMadses Hus\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Han blev gift med Pouline og de fik to b\u00f8rn: En pige, hvis familie stadig er bosat p\u00e5 egnen og en s\u00f8n, der som ung flyttede til Midtjylland.<\/p>\n\n\n\n
Mads var markmand og passede m\u00f8llerne i Ballum Enge, der var hans arbejdsplads. Han cyklede hver dag i sommerhalv\u00e5ret de 12 km ud i marsken til de to m\u00f8ller, hvor han satte m\u00f8llerne i gang, s\u00e5 der kom vand fra \u00e5en, gennem et sindrigt system op i gr\u00f8fterne og ud til de mange gr\u00e6smarker, hvorved de tusinder af kreaturer kunne f\u00e5 drikkevand.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Mads havde sat m\u00f8llerne i gang, vandrede han ud over de flade gr\u00e6sfenner for at se efter, om kreaturerne befandt sig p\u00e5 de rigtige marker. Han kendte dyrene, mest ud fra udseende, men datidens \u00f8rem\u00e6rkninger hjalp til, og hvis der var \u201cEet stykke kre\u201d der var i den forkerte fenne, fik han dyret tilbage, hvor det h\u00f8rte til. Ejeren fik efterf\u00f8lgende besked og en regning. I min barndom skrev markmanden altid med kridt p\u00e5 staldd\u00f8ren, n\u00e5r der var et eller flere \u201ckre\u201d der var rendt af marken.<\/p>\n\n\n\n
Ballum Enge str\u00e6kker sig vidt, og det var et stort arbejdsomr\u00e5de for Mads. De mange gr\u00f8fter sprang han beh\u00e6ndigt over med den medbragte springstage, der ogs\u00e5 blev brugt til at m\u00f8de de l\u00f8sg\u00e5ende kreaturer med. Mads kendte teknikken s\u00e5 selv de bredeste gr\u00f8fter kom han beh\u00e6ndigt over.<\/p>\n\n\n\n
Det lille Markmandshus, oprindelig bygget p\u00e5 resterne efter stormfloden i 1634, var tilholdssted for markmanden, og her var der en simpel k\u00f8je, s\u00e5 Mads kunne f\u00e5 sig en middagslur og evt. overnatte, hvis vejret var meget d\u00e5rligt.<\/p>\n\n\n\n
Mads var p\u00e5 mange m\u00e5der helt sin egen og arbejdet alene i de vidtstrakte engomr\u00e5der har givetvis passet godt til ham.<\/p>\n\n\n\n Mange kendte ham, men de fleste havde aldrig h\u00f8rt ham snakke, og nogle var lidt bange for at m\u00f8de ham, for tavsheden var en udfordring.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r efter\u00e5ret kom, og alle dyrene var kommet ind, kunne Mads blive hjemme i sit lille hus i Rejsby, men han fortsatte med at se til kreaturerne i nabostaldene. Han bare s\u00e5 .<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r der var stormvejr og et usselt vejr at opholde sig ude i, var det sikkert at Mads skulle til havet for at strande. Han gjorde, som de andre gjorde, nemlig gemte strandingsgodset, der kunne v\u00e6re br\u00e6dder af forskellige st\u00f8rrelser eller lignende. Han gemte materialerne under tang og flodskarn, s\u00e5 han senere kunne hente det hjem i ubem\u00e6rkethed.<\/p>\n\n\n\n Tage Elkj\u00e6r Larsen, der er opvokset p\u00e5 N\u00f8rhus Skole fort\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n \u201c I en novemberstorm gik jeg alene ved den br\u00f8lende br\u00e6nding. Med mellemrum fejede h\u00e5rde regnbyger indover fra nordvest. Under en s\u00e6rlig kraftig byge ville jeg s\u00f8ge l\u00e6 bag et simpelt lille skur, der i sin ensomhed netop l\u00e5 der.<\/p>\n\n\n\n Vel i l\u00e6 bag skuret s\u00e5 jeg en anden person st\u00e5 der allerede.<\/p>\n\n\n\n Det var Mads Markmand.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst blev jeg lidt forskr\u00e6kket, men blev st\u00e5ende. Mads tog piben frem og stoppede den sindrigt. S\u00e5 r\u00f8mmede han sig lidt, og derefter h\u00f8rte jeg for f\u00f8rste gang, at han kunne snakke!<\/p>\n\n\n\n Jeg inds\u00e5, at det m\u00e5tte v\u00e6re naturens vilde rasen, der havde bev\u00e6get ham til at bruge ord.\u201d<\/p>\n\n\n\n Mads fortalte:<\/p>\n\n\n\n \u201cUnder 1. Verdenskrig var jeg tysk soldat.<\/em> Mads\u00b4s Hus omkring 1905 med de dav\u00e6rende ejere Gyde og Niels P. Nielsen<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n Yrsa L\u00f8nne<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n Kilder:<\/em> Derfor var Mads Markmand s\u00e5 tavs! Mads Andersen fra Rejsby og naboen hyggede sig ofte med en pibe tobak \u2013 is\u00e6r om vinteren. De hyggede sig i stilhed, for de sad en hel eftermiddag og skubbede tobaksd\u00e5sen frem og tilbage …<\/span> L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-131","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ae-hjuulspor"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/131","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=131"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/131\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":310,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/131\/revisions\/310"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=131"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=131"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=131"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20251014131208\/http:\/\/www.hjulsporet.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/image-1.png\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\n
Fordi jeg var god til at skyde, skulle jeg v\u00e6re maskingev\u00e6rskytte.<\/em>
Som maskingev\u00e6rskytte l\u00e5 man helt t\u00e6t p\u00e5 fjendens skyttegrave. Vi var to om at betjene gev\u00e6ret. Vi var der i stillingen i to dage ad gangen.<\/em>
N\u00e5r vi s\u00e5 havde holdt fri bag linjerne og skulle derud og afl\u00f8se igen, var vi s\u00e5 angste.<\/em>
Vi fik lov til at ryge alle de cigarretter vi ville.<\/em>
Alligevel faldt vi f\u00f8rst til ro igen, n\u00e5r i atter befandt os ved maskingev\u00e6ret.<\/em>
En dag stormede engl\u00e6nderne frem.<\/em>
Vi m\u00e5tte overgive os.<\/em>
En engelsk l\u00f8jtnant opdagede, at min kammerat var maskingev\u00e6rskytte. L\u00f8jtnanten trak sin pistol og fyrede direkte efter min kammerats hoved, men kuglen strejfede ham dog kun.<\/em>
I det samme tog en anden engelsk soldat sin kniv frem og skar det lille t\u00f8jm\u00e6rke af min venstre revers. Dette m\u00e6rke viste, at jeg var maskingev\u00e6rskytte, og en tilfangetagen maskingev\u00e6rskytte var s\u00e5 forhadt, at han kunne regne med at blive dr\u00e6bt p\u00e5 stedet.<\/em>
Ved uset at fjerne mit m\u00e6rke, ville engl\u00e6nderen redde mit liv, sk\u00f8nt jeg var hans fjende!<\/em>
Det, der skete den dag, t\u00e6nker jeg altid p\u00e5, n\u00e5r jeg st\u00e5r her ved havet og kan se over til den tyske \u00f8 Sild, for det var i Tyskland jeg kom til at opholde mig som engelsk krigfange resten af krigen.<\/em>
Nej denne, engelske soldat glemmer jeg aldrig\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
\u00c6 Hjulspor 2010
Lokalhistorisk Arkiv<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"