{"id":172,"date":"2021-05-10T22:05:00","date_gmt":"2021-05-10T22:05:00","guid":{"rendered":"https:\/\/hjulsporet.dk\/?p=172"},"modified":"2026-04-04T20:47:20","modified_gmt":"2026-04-04T20:47:20","slug":"tingstedet-paa-galgemark","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/?p=172","title":{"rendered":"Tingstedet p\u00e5 Galgemark"},"content":{"rendered":"\n

Udgivet den Henning Nielsen<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u00d8st for Bredebro ligger omr\u00e5det, som kaldes Galgemark. Navnet har v\u00e6ret kendt langt tilbage i tiden. Det menes, at L\u00f8. Herreds Tingsted skulle have ligget p\u00e5 en udj\u00e6vnet oldtidsh\u00f8j p\u00e5 Galgemark.<\/p>\n\n\n\n

Et tingsted var i Vikingetiden og i Oldtiden et sted, hvor m\u00e6ndene kunne samles og diskutere, hvis de var uenige, og hvor tyve og mordere kunne blive d\u00f8mt. Et tingsted blev gerne lagt lidt h\u00f8jt, s\u00e5 man kunne se ud i landskabet.<\/p>\n\n\n\n

Der har v\u00e6ret gamle fort\u00e6llinger om, at der skulle have st\u00e5et en galge her engang, samt at mindst 5 personer skulle have endt deres dage her \u2013 den sidste for at have stj\u00e5let en hest i g\u00e5rden Storde ikke langt derfra.<\/p>\n\n\n\n

Det menes at h\u00f8jen har v\u00e6ret noget h\u00f8jere, og at nogen engang har gravet\/ pl\u00f8jet lynglaget af, men da der kom en l\u00e6derst\u00f8vle frem, ja, s\u00e5 blev den skyndsomst gravet ned igen, og folk holdt sig borte fra stedet.<\/p>\n\n\n\n

Murermester Frederik Carstensen, der kendte historien fra sine for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre og nu selv ejede marken med den lille uopdyrkede h\u00f8j, har fortalt hvad han vidste.  Viceskoleinspekt\u00f8r p\u00e5 Bredebro skole, Knud Nielsen, der var meget historisk interesseret, tog i 1974 kontakt til Haderslev Museum og efter en besigtigelse og med vejledning herfra, gik eleverne i skolens 10. klasser i gang med nogle udgravninger af den s\u00e5kaldte Galgeh\u00f8j sammen med deres l\u00e6rere, Lars Fredsted Kristensen, Frede Paulsen og Martin Iversen. De fik lov, da omr\u00e5det ikke var fredet.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rnenes rapport.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rnene har efterf\u00f8lgende udarbejdet en rapport om deres oplevelser og arbejdet, s\u00e5 det er den vi nu vil f\u00f8lge:   <\/p>\n\n\n\n

12 sept. 1974 bes\u00f8gte Museumsinspekt\u00f8ren omr\u00e5det og demonstrerede udgravningsteknikker for l\u00e6rer Kristensen, og dagen efter var vi ude og kigge.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Mandag d.16 sept. stod vi derude i vort gamle t\u00f8j med en spade p\u00e5 nakken. Vi m\u00e5lte et stykke p\u00e5 2x 14 m. af. F\u00f8rst tog vi et spadestik, s\u00e5 skulle der glattes af. Ih, hvor var det sp\u00e6ndende \u2013 vi arbejdede med spader, skovle, sm\u00e5 leget\u00f8jsskovle og pensler.<\/p>\n\n\n\n

 Pludselig st\u00f8dte en af os p\u00e5 noget h\u00e5rdt. S\u00e5 var vi alle sammen i gang med pensler, men ak, hvor blev vi skuffede, for det var bare et gammelt cykelnav.<\/p>\n\n\n\n

Onsdag d. 18.sept.<\/p>\n\n\n\n

Vejret var fint, s\u00e5 vi fortsatte med stor interesse. Pludselig fandt en af os knoglerester, og lige ved siden af var der en m\u00f8rk plet p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n

Henne i den vestlige ende var jorden helt anderledes, og der var en skarp gr\u00e6nse ind mod sandet. Her fandt vi s\u00f8m og rester af rustent jern. Det var muligvis rester af et beskyttelsesrum, der var blevet gravet ind i bakkens side i slutningen af 2. verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n

Fredag d. 20 sept. gravede vi igen, men fandt kun nogle stumper af br\u00e6ndt tr\u00e6 i 40 cm. dybde. Vi bestemte at de, der havde lyst, kunne forts\u00e6tte efter skoletid. Om eftermiddagen kom vi til at stikke i noget h\u00e5rdt i den m\u00f8rke plet.  Vi penslede det fri og 2 knogler kom til syne. Museet blev kontaktet, og vi fik s\u00e5 lov til at forts\u00e6tte, for at se om det skulle v\u00e6re menneskeknogler.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

L\u00f8rdag formiddag fortsatte vi, og efterh\u00e5nden som jorden forsigtigt blev penslet v\u00e6k, kunne vi se at knoglerne l\u00e5 temmelig blandet. F.eks. l\u00e5 underk\u00e6be oven p\u00e5 ribben og fingerknogler.<\/p>\n\n\n\n

Vi syntes, at de andre fra klassen ogs\u00e5 skulle v\u00e6re med til resten, s\u00e5 vi beskyttede knoglerne med en t\u00f8nde.<\/p>\n\n\n\n

Der var stor interesse om fundet, s\u00e5 der blev d\u00e6kket af med presenninger og opsat et skilt med oplysninger om, at udgravningen ville v\u00e6re \u00e5ben s\u00f8ndag eftermiddag fra 15.30 -16.00. Selv om det regnede, kom ca. 30 mennesker for at se fundet.<\/p>\n\n\n\n

I ugen efter var det regnfuldt, men hele klassen hjalp med at rense knoglerne. De \u00f8verste l\u00e5 i muldjord og var ikke i ret god stand, mens de knogler, der l\u00e5 nederst i sand, var ret godt bevarede. Nederst l\u00e5 kraniet og det var helt intakt, bortset fra et hul i baghovedet. Da vi fandt det, var vi ikke l\u00e6ngere i tvivl \u2013 det var menneskeknogler, vi havde fundet.<\/p>\n\n\n\n

I de f\u00f8lgende uger gravedes lidt mere, indtil der ikke var flere spor af ber\u00f8ring. Udgravningsfeltet blev gjort st\u00f8rre \u2013 4,5 x14 m. og senere til 17 m. Der blev ikke gjort flere fund. M\u00e5ske var vi bare heldige, og desuden er Galgebakken jo stor, s\u00e5 muligvis indeholder den flere hemmeligheder.  Knoglerne blev fundet i et hul p\u00e5 40\u00d750 cm med kraniet nederst. Den p\u00e5g\u00e6ldende var \u00e5benbart blevet smidt ned i hullet med hovedet f\u00f8rst. M\u00e5ske har den d\u00f8de h\u00e6ngt der til skr\u00e6k og advarsel    gennem l\u00e6ngere tid. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

 I jyske lov hed det: hvad en tyv kan h\u00e6nges for. Har han stj\u00e5let koster til en v\u00e6rdi af en halv Marks v\u00e6rdi eller mere, da kan ombudsmanden h\u00e6nge ham uden dom. Der st\u00e5r ogs\u00e5, at det er kongemagten, der skal udf\u00f8re h\u00e6ngningen.<\/p>\n\n\n\n

Mange steder blev de henrettede begravet ved galgen, for de kunne naturligvis ikke begraves i indviet jord.<\/p>\n\n\n\n

Selv om der ikke blev fundet spor af selve galgen, ja, s\u00e5 ser sagnene ud til at v\u00e6re rigtige.<\/p>\n\n\n\n

Tilsyneladende var det skelettet af et forholdsvis ungt menneske, for t\u00e6nderne var ikke s\u00e6rlig slidte, men hvem det var, f\u00e5r vi aldrig at vide, for der findes ingen optegnelser om, hvad der er foreg\u00e5et p\u00e5 galgeh\u00f8jen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Ca. 1982 sattes der en sten p\u00e5 Galgebakken p\u00e5 foranledning af Lokalhistorisk Arkiv. Murermester Frederik Carstensen lagde pigstenene rundt om.<\/p>\n\n\n\n

De fundne skeletdele, der har v\u00e6ret opbevaret i Lokalhistorisk Arkiv, blev d. 13 januar 1992 begravet igen p\u00e5 findestedet, og samtidig blev der nedlagt en forseglet flaske med beretning af bl.a.  Arne Gedbjerg om udgravningen.<\/p>\n\n\n\n

Udgravning af smeltedigler p\u00e5 Hans Dahlmanns jord ved Storde.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den 12. september s\u00e5 Museumsinspekt\u00f8ren fra Haderslev ogs\u00e5 p\u00e5 nogle fund ved Storde.  G\u00e5rdejer Hans Dahlmann var under markarbejde st\u00f8dt p\u00e5 7-8 smeltegruber og en del jern, som tydeligt bar pr\u00e6g af at have v\u00e6ret igennem en smelte-proces. Smeltegruberne l\u00e5 p\u00e5 bredden af et tidligere vandl\u00f8b, hvor der ogs\u00e5 ligger en holm (forh\u00f8jning). S\u00e6rligt holmen var inspekt\u00f8ren interesseret i at f\u00e5 unders\u00f8gt, for at se om den var naturlig eller kunstigt anlagt. Kun hvis det sidste er tilf\u00e6ldet, har det Museets interesse.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 her gik den ene klasse i gang med at grave, men desv\u00e6rre ligger der ingen oplysninger om und herfra i Lokalarkivet.<\/p>\n\n\n\n

Skulle en af l\u00e6serne kende noget til dette, m\u00e5 du\/I meget gerne henvende jer til Lokalhistorisk Arkiv p\u00e5 E-mail: lokalarkiv@msn.com eller p\u00e5 28223354.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Udgivet den 10. maj 2021 af Henning Nielsen \u00d8st for Bredebro ligger omr\u00e5det, som kaldes Galgemark. Navnet har v\u00e6ret kendt langt tilbage i tiden. Det menes, at L\u00f8. Herreds Tingsted skulle have ligget p\u00e5 en udj\u00e6vnet oldtidsh\u00f8j p\u00e5 Galgemark. Et tingsted var i …<\/span> L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-172","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ae-hjuulspor"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/172","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=172"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/172\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":315,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/172\/revisions\/315"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=172"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=172"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=172"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}