{"id":193,"date":"2020-09-28T09:29:00","date_gmt":"2020-09-28T09:29:00","guid":{"rendered":"https:\/\/hjulsporet.dk\/?p=193"},"modified":"2026-04-04T16:15:48","modified_gmt":"2026-04-04T16:15:48","slug":"skolegang-i-en-brydningstid","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/?p=193","title":{"rendered":"Skolegang i en brydningstid"},"content":{"rendered":"\n

dgivet den Henning Nielsen<\/a><\/p>\n\n\n\n

Uddrag af Laust Nielsen Jepsens erindringer, elev 1916-1923<\/p>\n\n\n\n

Bredebro gamle skole.<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Skolebygningen blev opf\u00f8rt og taget i brug omkring 1871, efter at den gamle skole br\u00e6ndte ved den store brand i 1870, hvor 16 huse i Bredebro nedbr\u00e6ndte.<\/p>\n\n\n\n

Skolen l\u00e5 langs med kirkeg\u00e5rdsdiget, hvor der nu er parkeringsplads.<\/p>\n\n\n\n

Denne skole var i brug til 1922, da den nye skole ved S\u00f8ndergade blev bygget.<\/p>\n\n\n\n

Der var tysk undervisning fra 1871 til 1920, og dansk undervisning fra 1920 til 1922.<\/p>\n\n\n\n

Der var 2 klassev\u00e6relser, \u00e6 lille skoel med plads til 50 elever og \u00e6  stor skole med plads til 54 elever, en forstue, et br\u00e6ndselsrum og en udend\u00f8rs pumpe over en br\u00f8nd ca. 15-20 m fra skolen. Desuden et tr\u00e6skur, der indeholdt et lokum med spand og siddebr\u00e6t, det var en kold  forn\u00f8jelse at sidde der om vinteren. Derudover var der en legeplads foran skolebygningen p\u00e5 600 m2.<\/sup><\/p>\n\n\n\n

Til opvarmning af lokalerne var der 2 kakkelovne, belysning skete ved petroleumslamper, i forstuen mellem klasserne var der plads til overt\u00f8j og tr\u00e6sko, og bagerst i forstuen var et lille rum til br\u00e6ndsel.<\/p>\n\n\n\n

Det var ikke s\u00e6rligt venlige skoleomgivelser, og s\u00e5 under 1. Verdenskrig der nu havde raset i 2 \u00e5r. Alt var dystert og m\u00f8rkt, og der var mangel p\u00e5 mange ting.<\/p>\n\n\n\n

Var skoleforholdene d\u00e5rlige, var det ikke stort bedre med elever og med l\u00e6rerkr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n

Mange af  eleverne kom fra hjem, hvor f\u00e6drene var inddraget i krigstjeneste. De var derfor mere eller mindre fors\u00f8mte og allerede i 1916 lidt underern\u00e6rede, og v\u00e6rre blev dette i 1917 og 18.<\/p>\n\n\n\n

Der var ogs\u00e5 l\u00e6rermangel, og havde vi endelig 1-2 l\u00e6rere ved skolen, kunne der pludselig komme indkaldelsesordre, og de m\u00e5tte s\u00e5 med i krigen. Det var mere stabilt, n\u00e5r vi havde l\u00e6rerinder til at undervise os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Skoleveje<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rnene fra vest og syd kom op ad \u00e6 saende vej (Munketoften) eller af \u00e6 stengae (Kirkegade) til skolen. B\u00f8rnene fra Vollum, Svanstrup og Kumled gik ad Danmarksgade og fra Storde, Tr\u00e6lborg og Galgemark kom de ad gangstien over kirkeg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n

Alle var vi fodg\u00e6ngere, om vinteren i tr\u00e6sko og om sommeren p\u00e5 de bare ben. Cykler var et ukendt begreb for b\u00f8rn den gang, der var kun enkelte voksne, der havde fors\u00f8gt sig med s\u00e5dan \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 \u00e6 stjern kom vi forbi det lille str\u00e5t\u00e6kte hus, hvor Martha og Jesper boede, huset l\u00e5 p\u00e5 arealet hvor nu genforeningsstenen st\u00e5r, det l\u00e5 med nordgavlen helt ud til, hvor nu hellen er placeret.<\/p>\n\n\n\n

Lige overfor, i Storegade, havde vi byens lille glade barber Schmidt med sit 1 3\/4 ben og med husholdersken, Marie.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den modsatte side havde vi Andresens bagerforretning (Kirkegade 2) med den syngende eller fl\u00f8jtende bagermester, med bageri i den vestlige ende af bygningen og med svinestald i den \u00f8stlige ende.<\/p>\n\n\n\n

Affald fra bageriet var god f\u00f8de for grisene, og de blev fodret og passet sidel\u00f8bende med bageriet. En m\u00f8ddingplads \u00f8st for bygningen helt ud til vejkanten kunne til tider lugt lidt stramt. P\u00e5 modsatte side boede b\u00f8dkermester Lorentsen, hvor der altid var travlhed fra tidlig morgen til sen aften, med fremstilling af tr\u00e6kar, baljer og truge, sm\u00f8rdritler m.m.<\/p>\n\n\n\n

Lidt l\u00e6ngere henne l\u00e5 ligvognshuset, hvorfra man med hesteforspand hentede ligvognen, n\u00e5r der var begravelse, og s\u00e5 er vi ved skolen.<\/p>\n\n\n\n

De sm\u00e5 nybegyndere gik til venstre ind i \u00e6 lille skoel, hvor der var 2 lange tr\u00e6b\u00e6nke med borde og plads til 6-7 elever p\u00e5 hver b\u00e6nk. Der var oph\u00f8jet kateterplads og bagved v\u00e6gtavle og en kakkelovn, et skab med rekvisitter, landkort m.m. og her havde spanskr\u00f8rer ogs\u00e5 sin plads, ak og ve for de der senere fik den at f\u00f8le. Inde i \u00e6 stor skoel var der 3-mands borde og klapstole, men ellers det samme udstyr.<\/p>\n\n\n\n

Vi medbragte vore f\u00e5 og sm\u00e5 rekvisitter i en hjemmelavet skoletaske, der var syet af s\u00e6kkel\u00e6rred. Den indeholdt en skifertavle i en helst hvidskuret tr\u00e6ramme og mindst 2 grifler til at skive med.<\/p>\n\n\n\n

De l\u00e6reb\u00f8ger vi fik p\u00e5 skolen var gamle, slidte og beskidte og alle p\u00e5 tysk. Papir, blyant og st\u00e5lpen, var forbeholdt eleverne i \u00e6 stor skoel. Al undervisning foregik p\u00e5 tysk. Det var et fremmedartet sprog for b\u00f8rnene fra de danske hjem, hvor dette sprog var forhadt og bandlyst som daglig omgangssprog. Der var dog 2 timers ugentlig religionsundervisning p\u00e5 dansk.<\/p>\n\n\n\n

Var skoleforholdene trange og primitive, s\u00e5 var disciplinen til geng\u00e6ld i h\u00f8js\u00e6det. Det var k\u00e6ft, trit og retning, der til tider kunne udarte sig til brutalitet.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan vi kunne v\u00e6re opdelt i 8 klassetrin i 2 lokaler, men henholdsvis formiddags- og eftermiddags undervisning, er n\u00e6sten ikke til at forst\u00e5. Jeg husker dog, at vi i \u00e6 lille skoel altid var 2, til tider 3 sat til skriftligt eller mundtligt arbejde, uafh\u00e6ngige af hinanden, s\u00e5 det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt at koncentrere sig. Hvor m\u00e5 det have v\u00e6ret sv\u00e6rt at v\u00e6re l\u00e6re under disse forhold, b\u00f8rnene kunne trods alt lettere indordne sig.<\/p>\n\n\n\n

Om sommeren begyndte skolen kl 7 og om vinteren kl 8, med 1 times middagspause, og i de \u00e6ldre klasser med eftermiddagsskole til kl 15 eller kl. 16.<\/p>\n\n\n\n

Leg p\u00e5 skolepladsen.<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Legepladsen var ikke stor og derfor altid fuld i frikvartererne, s\u00e5 vi tog \u201c\u00e6 saende vej\u201d med som legeplads, og n\u00e5r der blev kaldt ind, var det ikke altid, man n\u00e5ede det rettidigt.<\/p>\n\n\n\n

Boldspil var vanskeligt p\u00e5 legepladsen, da der ikke var ret langt til de mange glasruder, der omgav pladsen, b\u00e5de i selve skolen, i degneboligen og hos skr\u00e6dder Wind. N\u00e5r en bold havnede i en glasrude, gjalt den regel, at den uheldige selv m\u00e5tte betale skaden. S\u00e5 var det om til glarmester Knudsen med de n\u00f8dvendige penge og bede ham om at s\u00e6tte nyt glas i ruden.<\/p>\n\n\n\n

Ja, og s\u00e5 havde vi den forbandede smalle have mod vest, med vej p\u00e5 3 sider. Haven tilh\u00f8rte Anne og Hans Christiansen, og de var absolut ikke glade for naboskabet med skolen. De gik skiftevis vagt i hver frikvarter i deres have, og r\u00f8g der en bold over i den, s\u00e5 vi den aldrig mere. Nu var bolde jo ikke s\u00e5 dyre den gang, gummibolde fandtes ikke, s\u00e5 boldene var hjemmelavede af en sejlgarnsrulle i kugleform syet lidt sammen og puttet ned i en gammel str\u00f8mpe, et k\u00e6rt stykke leget\u00f8j, som man ikke gerne ville af med.<\/p>\n\n\n\n

Hverdagen under 1. verdenskrig.<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

For b\u00f8rnene fra de danske hjem var der mange vanskelige problemer. De nationale sp\u00e6ndinger var store, til tider s\u00e5 store, at b\u00f8rnene led under det. I \u00e5rene 1916-17 da Tyskland med deres krig rykkede frem med sejr efter sejr, skulle dette ogs\u00e5 fejres i skolen, med flaghejsning og med de tyske f\u00e6drelands- og krigssange.<\/p>\n\n\n\n

Kejseren og Kejserindens \u00e5rlige f\u00f8dselsdage skulle ogs\u00e5 fejres. Til disse arrangementer blev vi beordret til at m\u00f8de i s\u00f8ndagst\u00f8j. Det passede ikke vore for\u00e6ldre. \u201cAlt det m\u00e5 I ikke g\u00e5 for h\u00f8jt op i, vask jer rene, puds jeres tr\u00e6sko, \u00e5bn munden, men syng ikke med\u201d, sagde de, og p\u00e5 den m\u00e5de undgik vi straf.<\/p>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig skulle vore for\u00e6ldre v\u00e6re p\u00e5 vagt, tilv\u00e6relsen levedes farligt, men hvad opdragelsen af deres b\u00f8rn angik, da vovede man det utrolige, for at undg\u00e5 den fortyskning der m\u00e5lbevidst arbejdedes hen p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Vi, der var startet p\u00e5 skolen i 1916, var nu rykket ind i \u00e6 stoe skoel, undervisningen blev mere stram og effektiv, udenadsl\u00e6ren var et stort fag med \u201cGedichte\u201dog vers i en uendelighed og hovedregning i stor m\u00e5lestok. Det var med til at tr\u00e6ne hjernen blev der sagt, og s\u00e5 skulle vi l\u00e6re at skrive de gamle gotiske bogstaver med bl\u00e6k. De 2 ugentlige religionstimer p\u00e5 dansk gl\u00e6dede vi os til, og der kom udenadsl\u00e6ren os til gavn, ved de mange salmevers vi l\u00e6rte. De sidder der endnu.<\/p>\n\n\n\n

Hele artiklen kan l\u00e6ses i \u201c\u00c6 Hjulspor\u201d 2006, der stadig kan f\u00e5s p\u00e5 Lokalhistorisk Arkiv for 75 kr.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

dgivet den 28. september 2020 af Henning Nielsen Uddrag af Laust Nielsen Jepsens erindringer, elev 1916-1923 Bredebro gamle skole. Skolebygningen blev opf\u00f8rt og taget i brug omkring 1871, efter at den gamle skole br\u00e6ndte ved den store brand i 1870, hvor 16 huse …<\/span> L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-193","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bindeleddet-2014"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/193","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=193"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/193\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":319,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/193\/revisions\/319"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=193"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=193"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hjulsporet.dk\/nyt\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=193"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}